Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Vi elsker højtiderne, hvor vi kan gøre noget særligt ud af hverdagen, pynte op og hygge os lidt ekstra med børnene, og vi fejrer både fastelavn, påske og jul. Det gør vi blandt andet ved at tage børnene med op i vores kreaværksted og lave pynt, som vi kan hænge op på stuerne. Vi leger også lege og synger sange, som passer til de forskellige traditioner, og hvis vi er rigtig heldige (og det er vi som regel), laver vores køkkenpersonale også mad til os, som passer til de særlige dage.

En tradition, vi holder meget af, er vores årlige sommerfest, hvor vi inviterer jer forældre på besøg til en festlig eftermiddag med spisning og hygge. Her kan I møde de andre forældre og få et indblik i, hvordan det er, når jeres børn slår sig løs sammen med deres kammerater.