Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave og skole

Fra vuggestue til børnehave

Når tiden nærmer sig, hvor jeres barn skal starte i børnehave, vil personalet i vuggestuen tilbyde en overgangssamtale. Her taler vi blandet andet om jeres barns trivsel og udvikling, og hvordan vi sammen bedst kan understøtte en tryg overgang for jeres barn. Vi bestræber os på, at jeres barn har en vuggestue-ven at starte i børnehave med. 

Derudover samler vi en gruppe af de ældste børn og laver aktiviteter sammen, som er målrettet dem, og som minder om de aktiviteter, som de også vil lave i børnehaven.

Vi besøger også børnehaven løbende, så jeres barn kan se, hvad der venter der, og kan blive tryg ved de nye rammer, inden det starter i børnehaven.

Fra børnehave til skole

Når jeres barn skal starte i skole, tager det hul på et helt nyt kapital i sit liv. 

Det er vores opgave både at forberede jeres barn på det nye kapitel, men også at sørge for at overgangen til skolelivet bliver så glidende og naturlig som muligt. Vi har derfor et tæt samarbejde med Gasværksvejens Skole, som er den skole, de fleste af vores børn fortsætter på, men vi prøver også at tage på besøg på de øvrige skoler i det omfang, det er muligt. 

De børn, der skal starte i fritidsordning og skole, bliver i løbet af efteråret inden samlet i en storegruppe, hvor vi laver forskellige aktiviteter, som klæder dem på til at kunne agere i større fællesskaber og i det hele taget giver dem en lille forsmag på skolelivet.

Vores samarbejde med Gasværksvejens Skole indebærer blandt andet, at vi læser de samme historier, synger de samme sange og leger de samme lege. Det skaber nemlig stor tryghed for børnene, når der er noget genkendeligt i de nye omgivelser.